Behandling af sarkofager og krucifiks i Roskilde Domkirke
I forbindelse med en kalkning af krypten under Christian d. 6’s kapel i Roskilde Domkirke udførte Eltang & Rygaard Konservering en række bevaringsopgaver. Opgaverne omfattede rensning af marmorsarkofagerne for Prinsesse Marie (1865 – 1909) og Prins Valdemar (1858 – 1939), samt konservering og restaurering af et krucifiks udført i kunststen og træ (formodentligt) udført af billedhuggeren Theobald Stein (1829 – 1901).
Sarkofagerne var overordnet i en god bevaringstilstand og kirkens personale gør et godt arbejde med at holde krypten ren. Men over tid dannes der smudslag, der kan danne grobund for bl.a. biologisk vækst, hvorfor det var vigtigt at få sarkofagerne renset. Rensningen bestod af en grundig støvsugning, hvor vi med bløde børster og små pensler fjerner alt løs smuds, hvilket også omfattede smuds på de mange udhuggede dekorationer og ornamentikken. Bagefter blev sarkofagerne dampafrenset ved lavt tryk og med et minimalt vandforbrug. Dette bl.a. fordi bjergarten har metalindlejringer i dens årer, så vandforbruget skal holdes minimalt. Under rensningen blev der brugt bløde tandbørster og vandet blev opsamlet sideløbende med bommuldsklude og svampe.
Krucifikset var en ubeskrevet genstand, både i forhold til hvilke materialer det består af, og hvem der har udført det og hvornår. Det er usædvanligt at en genstand ikke er indeholdt i værket Danmarks Kirker, men her lykkedes det os ikke at finde det. I stedet gik vi i gang med diverse søgeværktøjer og fandt, at krucifikset er lig et krucifiks i Gårslev Kirke udført af billedhuggeren Theobald Stein (1829 – 1901). Dette både med hensyn til udtryk og størrelse, ligesom der i gravkapellet i Tranekær Kirke på Langeland, hænger endnu et tilsvarende krucifiks, der dog er udført i marmor.
Vores undersøgelser viste, at krucifikset i krypten under Chr. d. 6’s kapel synes støbt i en kunststen, i dette tilfælde en blanding af en hvid matrix tilsat glimmermineraler, så det på afstand ligner hvid marmor. Dette har været en billigere fremstillingsmetode, men det har også sænket værkets samlede vægt, hvilket har været en fordel, da vægten allerede nu er betydelig.
Krucifikset havde flere ældre skader omkring armpartiet og i ansigtet samt betydelig tilsmudsning. Vi udførte derfor en række forsøg for at finde den bedst egnede afrensningsmetode tilpasset specifikt til værkets materialer og dets bevaringstilstand, hvorefter overfladen blev renset, afslag og skader blev udbedret i gips og afslutningsvis blev alle nye reparationer retoucheret. Træværkets øverste oliefarvelag var meget nedbrudte, så der blev fastlagt, og områder med materialetab blev retoucheret, så alle dele af farvelaget igen er visuelt sammenhængende.
Bogen om Sorø Klosterkirke
I 2022 blev en omfattende restaurering af Sorø Klosterkirke afsluttet. I bogen Sorø Klosterkirke – Undersøgelse og Restaurering. 2017-2022 beskrives baggrunden for restaureringen og en lang række af de gennemførte undersøgelser og behandlinger gennemgås. Eltang & Rygaard har skrevet tre kapitler til bogen, bl.a. den fælles artikel: Den bemalede kirke, der beskriver restaureringen af kirkens originale middelalderlige udsmykninger samt senere restaureringer. Det er en interessant og ikke mindst smuk bog, der er udgivet ved forlaget Aristo. Bogen blev udgivet d. 1. april 2025 og kan bestemt anbefales!
Restaurering af sonnes frise på Thorvaldsens Museum
Den oprindelige frise omkring Thorvaldsens Museum blev skabt i perioden 1846-1850 af billedkunstneren Jørgen Sonne (1801-1890). Frisen blev udført i kalkpuds, men dens udsatte placering i vind og vejr, og 1900-tallets syreholdige regn, betød, at den fra 1952-59 blev trukket af og rekonstrueret af billedkunstner og keramiker Axel Salto (1889-1961). Det er Saltos frise, der i dag ses på museets facader. Billedfrisen blev opbygget i indfarvet kalk-cement puds. Afslutningsvist blev alle konturlinjer og detaljer ridset ind i pudsen og fordybningerne udfyldt med sort cementmaling. Det er små 60 år siden nu, og selvom frisen overordnet har det godt, så er den sorte baggrund og de mange sorte linjer meget nedbrudte.
I efteråret 2024 undersøgte, dokumenterede, konserverede og restaurerede Eltang & Rygaard Konservering frisefelt 50, der bl.a. gengiver Thorvaldsens skulptur Schweizerløven, der transporteres ind på museet. Feltet findes på sydfacaden umiddelbart til venstre for hovedindgangen. Undersøgelsen og behandlingen bidrog med ny viden og praktisk erfaring, dette både indenfor metode- og materialevalg.
I foråret 2025 blev den påbegyndte behandling genoptaget, denne gang på museets nordfacade – facaden mod kanalen. Konserveringen vil forhalet frisens nedbrydningsproces betragteligt, og restaureringen vil bringe alle de afbillede personligheder og smukke detaljer frem i lyset igen. Behandlingen bliver udført i mindre sektioner, hvor alle processer afsluttes, inden stilladset flyttes videre. Så kommer du en dag forbi museet, kan du se de færdigbehandlede frisefelter på facadens østlige del, mens frisefelterne på facadens vestlige del står urørte. I løbet af oktober måned 2025 vil alle nordfacadens frisefelter stå færdigbehandlede.
Tak til alle museets hjælpsomme og engagerede medarbejdere, til arkitekt Charlotte Felding for et fantastisk samarbejde og til Københavns Ejendomme for at tro på projektet.
Farvearkæologiske undersøgelser i kunstnerbolig på Randbølvej i Vanløse
I 1949 opførte Arkitekt Edvard Heiberg en kunstnerbolig med atelier til sin ven kunstmaleren Arne Petersen og dennes hustru Ebba Gregersen. Boligen er opført i modernistisk stil og blev sammen med den tilhørende have, som datidens store landskabsarkitekt C. Th. Sørensen stod for, fredet i 2022. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om husets fredningsværdier:
’… Randbølvej 13 er et yderst velbevaret eksempel på et integreret projekt mellem bolig, atelier og have med en så overbevisende kunstnerisk kvalitet, at det er et enestående eksempel på dansk modernisme i den lille skala. Formålet med fredningen er at bevare villaens udtryk og disposition samt de usædvanligt velbevarede interiører fra perioden…’
I det tidlige forår 2024 havde Eltang & Rygaard Konservering fornøjelsen af at udføre en farvearkæologisk undersøgelse i villaen på Randbølvej, hvilket både omfattede villaens eks- og interiør. Ved en farvearkæologisk undersøgelse fokuseres der almindeligvis på de ældst bevarede farvelag eller på udvalgte historiske perioder. I dette projekt var tilgangen imidlertid en anden, eftersom bygherre ønskede at få afdækket og udført en relativ datering på hele bemalingshistorien, et ønske der havde rod i, at Arne Petersen havde stor interesse i og gennem tiden ændrede på interiørets farver.
Dermed var det ikke kun de ældste oliefarvelag, der skulle dokumenteres, men også plastfarvelagene fra 1970’erne og frem. Heldigvis var der både farvelagte arkitekttegninger, private fotos, familieanekdoter og regnskaber fra husets opførelse samt flere artikler fra dag-og ugeblade, der kunne være med til at klarlægge bemalingshistorikken.
Den farvearkæologiske undersøgelse udmundede i en rapport, hvori de involverede parter kan se, hvilke farver der er anvendt hvor og hvornår. Rapporten er ligeledes et vigtigt dokument ved en gen- eller nyfarvesætning af villaen, for er det da arkitektens intensioner eller kunstmalerens meget bevidste ændringer gennem tiden, der vejer tungest? og kan de to ting forenes?
Villaen, der i dag ejes af fonden for Ebba Gregersen og maleren Arne Petersens boliglegat, er et af de eneste eksisterende boliglegater for yngre billedkunstnere.
Tak til fonden for Ebba Gregersen og maleren Arne Petersens boliglegat for at vi måtte være med. Også tak til totalrådgiver, arkitekt, MAA Caspar Wissing, Arkitekt Caspar Wissing ApS, og bygherrerådgiver, arkitekt MAA Jens Bertelsen, Arkitekt Bertelsen for et godt samarbejde og til arkivar Kjeld Damgaard, Arkivchef, PA, Aller A/S for hjælp med datering af ugebladsartikler.
Eltang & Rygaard Konservering Modtager pris
Det nye år begyndte godt for Eltang & Rygaard Konservering, da vi d. 9. januar blev præmieret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse (FHF) for vores bevarende arbejder på Vilhelm Lundstrøms smukke vægmosaikker i Frederiksberg Svømmehal. FHF, der blev stiftet i 1885 af bl.a. brygger og kunstsamler Carl Jacobsen (1842-1914) og billedhuggeren Vilhelm Bissen (1836-1913), uddeler hvert år plaquetter og diplomer til projekter, som efter bestyrelsens skøn har bidraget til at bevare eller forbedre byens skønhed.
Tak til Foreningen Hovedstadens Forskønnelse for prisen og for en festlig dag i Valencia, og tak for et godt projekt og et godt samarbejde til Frederiksberg Kommune, Gunnar H, COWI, Cornelius Vöge, VM Viuff & Mørkebæk A/S, Arkitekt Peter Vegge og Nationalmuseets Konservator Johanne Bornemann Mogensen.
Eltang & Rygaard 